Dårlige sprogkundskaber koster Danmark ordrer
Ved kun at satse på engelsk som fremmedsprog er Danmark på et galt spor, der først og fremmest hæmmer vores konkurrenceevne, men også er udtryk for en manglende politisk vision for sprogfagene
Modelfoto: Colourbox
Sådan beskriver professor emeritus Per Øhrgaard og lektor i fransk ved Københavns Universitet Lisbeth Verstraete-Hansen situationen i deres debatbog ”Sprogløse verdensborgere”, der udkommer i dag.
Det skriver Kristeligt Dagblad .
Mens de små sprogfag på landets universiteter optager færre studerende, og flere af studierne helt nedlægges, er der nemlig ifølge de to forfattere et skrigende behov for netop kendskab til øvrige fremmedsprog.
Ikke mindst når det gælder international samhandel, hvor normen er blevet, at danske virksomheder primært benytter engelsk.
Forfatterne bakkes op af blandt andre tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V), der kalder bogen for ”rystende læsning”.
- Vi har mere end nogensinde brug for at forstå, men også at gøre os selv forståelige rundt om i verden. Engelsk gør det altså ikke alene. Vi risikerer at komme til kort, når vi møder andre lande, der ikke selv er så gode til engelsk, eller lande af en vis størrelse, hvor man forventer, at vi kan tale deres eget sprog. Jeg håber, at de ansvarlige politikere vil gøre noget for at rette op på vores forsømmelse af fremmedsprogene, siger Uffe Ellemann-Jensen.
Også underdirektør i Dansk Industri Charlotte Rønhof genkender problematikken.
- Engelsk er klart det vigtigste sprog, når det gælder international handel og samarbejde. Men vi har eksempler på, at en række virksomheder har været udfordret, når handelspartneren ikke er lige så god til engelsk som dem. Vi har også oplevet, at der faktisk er virksomheder, der holder sig fra markedsfremstød i lande på grund af manglende sprogkendskab. Selv i store lande som Frankrig og Tyskland hører vi om udfordringer, fordi der her ofte er en forventning om, at man mestrer deres eget sprog, fortæller Charlotte Rønhof.
Hun efterlyser som Uffe Ellemann-Jensen en politisk vision for området.
- Dansk Industri ønsker en national sprogstrategi. For det kan ikke være rigtigt, at vi på et overordnet politisk niveau undlader at tage stilling til, hvilke fremmedsprog der skal udbydes og undervises i. Både i folkeskolen og gymnasiet og ikke mindst på universiteterne, hvor man kan sikre et såkaldt ’myndighedsberedskab’ omkring andre landes kultur, sprog og historie, som er afgørende for et godt samarbejde, siger Charlotte Rønhof.
